Mailopsætning på PC eller Mac

Det er ikke altid nemt at sætte mail op på sin computer.

I denne guide vil vi gøre, hvad vi kan, for at gøre det nemt for dig. Husk, at du er velkommen til at kontakte os, hvis du har nogle spørgsmål.

Der findes rigtig mange forskellige mailprogrammer. Blandt disse programmer er endnu flere versioner af hvert enkelt mailprogram. Alene hos Outlook møder vi ofte både Outlook 2003, Outlook 2007, Outlook 2011, Outlook 2011 til Mac og Outlook 2013. Som om det ikke er nok, har internetudbyderen også noget at skulle have sagt i forhold til, hvad der virker og ikke virker.

Derfor er det svært at lave én guide til, hvordan man sætter mail op.

Mailopsætning på Smartphone eller tablet

I dag er de fleste telefoner små computere med næsten samme styrke som rigtige computere. Forskellen er, at man kan have sine telefon i lommen, når man er på farten og på den måde holde sig opdateret hele tiden. Det samme gælder iPad.

iPhone og iPad

På iPhone og iPad skal du gå ind under Indstillinger og finde E-mail, kontakter, kalendere. Her skal du klikke Tilføj konto, vælge kontotypen Andre og klikke Tilføj e-mailkonto. Telefonen vil guide dig igennem resten. Det eneste, du får brug for, er nedenstående informationer.

Androidtelefoner

Androidtelefoner er så forskellige, at der ikke kan laves én guide til dem allesammen. Informationerne nedenfor er imidlertid de samme, og telefonerne guider dig automatisk igennem opsætningen.

Sådan opsætter du din mail

Heldigvis har de fleste mailprogrammer rigtig gode guides til opsætning af mail i programmerne. Hvad denne guide giver dig er informationerne, som guiderne i mailprogrammerne efterspørger, når du begynder at sætte din mail op.

For at kunne sætte din mailadresse op skal du bruge 6 informationer, uanset om du skal opsætte mailen på PC, Mac, smartphone eller tablet.

Når du spørges om kontotype skal du altid vælge “IMAP”.

De 6 informationer du skal bruge er følgende:

Brugernavn

Hver gang der står user, brugernavn, login-navn, skal du skrive din fulde mailadresse:
navn@ditdomæne.dk

Kodeord

Hver gang der står password, kodeord eller adgangskode, skal du skrive din adgangskode.

Værtsnavn til indgående mails

Hver gang der står værtsnavn eller server til udgående post, skal du skrive følgende: mail.atriumweb.dk

Værtsnavn til udgående mails

Hver gang der står værtsnavn eller server til udgående post, skal du skrive følgende: mail.atriumweb.dk

Port til indgående mails

Hver gang den efterspørger en port til indgående post, skal du skrive: “993 med SSL” eller “143 uden SSL”.

Port til udgående mails

Hver gang den efterspørger en port til udgående post, skal du skrive: “465 med SSL” eller “587 uden SSL”.

Hvad hvis jeg har Google Suite mail?

Denne mailopsætning er ikke gældende, hvis du har en Google Suite mail. Hvis du har Google Suite kan du kontakte supporten på 32 15 50 70.